Nyt fra bestyrelseslokaler og direktionsgange
Se hvilke virksomheder med relation til detailbranchen, der melder om udskiftninger i bestyrelsen eller på ledende poster i denne uge.
Karina Ladefoged Knudsen indtrådt som partner hos Hjemmeoptik (kilde: Børsen).
Hjemmeoptik er en mobil optikerforrening.
Montana Møbler
Lars Nørby Johansen er indtrådt som bestyrelsesformand hos Montana Møbler i stedet for afdøde Geert Noer (kilde: Fyens Stiftstidende).
Montana Møbler A/S producerer og markedsfører Montana reolen samt borde og stole til hjem og kontormiljøer.
SengeSpecialisten
Lars Larsen Group har overtaget aktiemajoriteten i SengeSpecialisten. De hidtidige ejere, salgs- og marketingdirektør Jørgen Bebe Staal og administrerende direktør Brian Lund Nielsen, bevarer en mindre aktiepost i selskabet.
SengeSpecialisten er en kæde bestående af 11 sengebutikker i Jylland og på Fyn.
Ønskebørn A/S
Steen Kristiansen er indtrådt som bestyrelsesformand hos Ønskebørn A/S i stedet for Tage Gaarsdahl Andersen (kilde: BIQ.dk).
Ønskebørn A/S forhandler babyudstyr, børnetøj og legetøj.